Velkommen til Light Channel Danmark!
Vi glæder os til inden længe at kunne tilbyde en anderledes men fantastisk inspirerende online tvkanal i Danmark. Denne kanal vil udelukkende sende programmer, prædikener og musik der er i overensstemmelse med Guds ord som vi finder det i Bibelen. Vi tror på at vores frelser Jesus Kristus snart kommer igen til denne jord for at opfylde sit ord fra Johannesevangeliet kap. 14 vers 2-4 "I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? v3 Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er." Disse ord sagde Jesus til sine disciple for snart 2000 år siden og vi tror på at tiden er kommet, hvor de meget snart bliver opfyldt. Vi tror på at Bibelen er Guds ord og vi brænder for at dele dette med så mange som muligt. Vi tror på at de 3 engles budskaber fra Åbenbaringens bog kap. 14 og vers 6-12 har et advarende budskab til vores tid og vi vil at så mange som muligt, skal have mulighed for at tage et standpunkt i forhold til dette budskab. Vi tror på at fortolkningen af disse vers, som vi finder den i bogen "Den store strid" af Ellen G. White er korrekt og at det er dette budskab, som vil frelse alle som ønsker at følge Jesus. Hvis du ønsker at modtage bogen "Den store strid" så kontakt os gerne, så sørger vi for at du får denne bog gratis. Vi er en uafhængig ikke profit skabende organisation, der udelukkende drives af frivillige. Vores budget er baseret på gaver og donationer, som vi meget gerne modtager fra alle der ønsker at give til Guds værk. Bemærk dog venligst at vi ikke ønsker at modtage tiende betaling. Vi støtter op om Syvendedags Adventistkirkens tro og lære som vi finder den i Bibelen og Ellen G. Whites skrifter. Vi tror på at Gud har givet verden et specielt budskab til vores tid gennem Ellen G. White og vi anerkender denne forfatter som en person, der var et vigtigt redskab for Gud til at bringe lys over emner som Jesu liv, sundhed og helse og endetidsbegivenhederne. Vi håber på at du vil vende tilbage til denne side snart igen. Vi vil opdatere den jævnligt, indtil vi er helt klar til at begynde at sende programmer. Hvis du har spørgsmål til os eller hvis du ønsker at give en gave til dette projekt, så er du meget velkommen til at kontakte os på mail: info@lightchannel.dk Vi vil besvare din henvendelse så hurtigt det er muligt. Må Gud velsigne dig! Venlig hilsen Light Channel Danmark